FACEBOOK

INSTAGRAM

TRUSTPILOT

Hvad er herpes?

Viden om herpes

Du har måske hørt om herpes, som er en udbredt lidelse hos mange. Herpes simplex virus, HSV, er en type virus, der normalt viser sig som små blærer eller som forkølelsessår, og som opstår inden for et lille område. Der findes to typer HSV Herpes Simplex Virus, de kaldes henholdsvis HSV1, herpes 1 og HSV 2 herpes 2.

HSV-1 udvikler sig til forkølelsessår, og er kendt som herpes labialis (labialis er latin for læbe). HSV-2 optræder på kønsdelene, og er kendt som herpes genitalis (genitalis er latin for kønsdele). Virus findes i de små blærer, som viser sig, når den er i udbrud. Ofte kommer et udbrud netop i situationer, hvor man skal præstere for eksempel til en eksamen og derfor er lidt stresset eller ligesom man skal til en stor fest. Og det kan være meget socialt handicappende at rende rundt med et stort sår omkring munden. Der er i hvert fald ingen, der får lyst til at give et kys.
Langt størstedelen af verdens voksne befolkning har HSV i kroppen, hvor op mod 80 % har antistoffer mod type 1,
hvilket betyder at det kun er de sidste 20 %, som er belastet af udbrud af varierende forekomst. Vi ser heldigvis sjældent herpes type 2 hos børn.

Hvor kan man få herpes?

Type 1 HSV,  herpes labialis er mest kendt som forkølelsessår på læberne, men kan også forekomme i ansigtet, svælg, mund, næse og øjne. Disse sår er også herpes labialis og viser sig på samme vis som et sår med væskende blærer. Første gang man får et herpes udbrud kaldes Primærinfektionen og er kendtetegnet ved at være mere voldsom, forstået på den måde at man kan få influenzalignende symptomer med feber og generel utilpashed. Man kan opleve blærer og sår i munden og andre steder. Langt de fleste får primærinfektionen inden de er fyldt 5 år. De er blevet smittet af en med herpes i udbrud og mange af børnene (deres forældre) er slet ikke klar over at det er herpes.

Type 2 HSV, genital herpes, er herpes på kønsorganerne og sætter sig som regel på de ydre kønsdele, baller og inderlår, og det vil vise sig som små blærer, der kan være yderst smertefulde. Samtidig vil kønsdelene være ømme, røde og hævede. Typisk aftager det efter 2-3 uger. Man kan også være uheldig og være ramt af Genital herpes omkring anus og i og omkring skeden, i begge disse tilfælde kan det være meget smertefuldt og svært at behandle og holde rent så man undgår yderligere infektion. Hvis man er voldsomt ramt tilrådes det at kontakte sin læge.

Hvordan får man herpes?

Herpessmitte sker typisk ved direkte hudkontakt eller slimhindekontakt mellem mennesker. Oftest sker det, når personer kysser eller har seksuel kontakt. Herpes behøver ikke være i udbrud for at smitte, men smitterisikoen er langt større under virusudbrud på hud eller kønsdelene.

Når du bliver smittet første gang, kaldes det for primærinfektion. Her vil HSV finde vej ned til nervecellerne, og der forbliver den resten af livet. Det er ikke ensbetydende med, at du vil få hyppige udbrud, da herpesvirus kan ligge i dvale over lang tid, hvor dit immunforsvar slet ikke bemærker, at den er til stede i kroppen. Faktisk er det kun 20 %, der oplever, at der kommer et tilbagevendende udbrud – hyppigst 2-3 gange årligt.

Herpesudbrud

Når herpes går i udbrud igen, er der forskellige faktorer, der kan være årsag til dette. Det kan blandt andet være på grund af:

  • Hudskader
  • Øvre luftvejsinfektioner
  • Et svækket immunforsvar
  • Udtørring af dine læber
  • Stærkt sollys
  • Stress
  • Hormonelle forandringer som eksempelvis under kvindens menstruation.

Hvordan ser herpes ud?

Herpes på læben vil som nævnt vise sig som et sår omkring munden. Når herpes simplex angriber overhudens celler, vil det danne et sår med blærer, som netop viser sig som et forkølelsessår. Ofte tager helingsprocessen 1-2 uger uden behandling, og såret danner en skorpe omkring de små blærer, der vil falde af efter 8 til 10 dage. Herpes på kroppen kan derimod være sværere at se, både fordi det ikke viser sig som et sår, og fordi det sidder på kønsdelene. Her vil herpesvirus også vise sig som små blærer, der kan være særdeles smertefulde, og samtidig kan de ydre kønsdele hæve op, blive røde og være ømme. Penisherpes vil også optræde med små blærer, rødmen og hævelse.

Herpessymptomer

Et herpesudbrud kan du mærke, er på vej. Der er nemlig en række symptomer på herpes, som du kan være opmærksom på, og dermed kan du også gribe muligheden for at anvende en forebyggende behandling.

Primærinfektionen er herpes i munden, som vil give symptomer som smerte, små blærer og åbne sår i munden, på huden eller på kønsdelene. Samtidig kan du opleve feber, og hvis du har herpes i ganen eller munden, vil det også kunne resultere i halsbetændelse.

Næste gang du får et herpes udbrud, altså når type 1 HSV reaktiveres, kan du som regel mærke en sitren/prikken/ømhed det sted udbruddet er på vej. Det er i denne allerførste tidlige fase du har allerstørst mulighed for at stoppe udbruddet ved at benytte QUR Medical Herpes Gel. Senere opstår blærerne og en sårskorpe. I denne fase kan du lindre smerter og gener ved udbruddet og sørge for at det ikke bliver alt for stort – igen ved at anvende QUR Herpes Gel. Får du herpes i øjet, kan det resultere i hornhindebetændelse, som vil give smerter i øjet, lysskyhed og sammenknibning af dit øje. Du kan også opleve nedsat syn, idet hornhindens funktion nedsættes, men det er dog ikke altid tilfældet. Hvis du oplever disse symptomer i øjet skal du kontakte din læge akut for dit syn kan være i fare.

Ved type 2 vil symptomerne typisk være blærer og sår på kønsdelene samt ømhed og rødmen ved området. Samtidig kan det også give svie og ømhed i urinvejene. Her vil den primære infektion som regel have de værste og mest smertefulde symptomer om end type 2 stadig kan være smertefuld og meget belastende.

Hvor lang tid tager et herpesudbrud?

Det kan være svært at spå om, hvor længe du skal vente på, at dit herpesudbrud forsvinder. Dog vil der gå cirka 1-2 uger, fra herpes er gået i udbrud, til det forsvinder igen. Og heldigvis kan vi fortælle dig, at der ikke kommer ar, så længe du lader være med at irritere området. Kommer du til at pille i det, skal du huske at vaske hænderne, da du selv kan komme til at sprede herpes til andre steder på kroppen.

Kan herpes gå væk af sig selv? Kan alle få herpes?

Selvom det ville være skønt, hvis herpes kunne forsvinde efter et udbrud, så er det desværre ikke tilfældet. I og med at virussen sætter sig i kroppens nerveceller, vil den bo i kroppen resten af dit liv. Det er heldigvis ikke ensbetydende med, at den vil gå i udbrud, da op mod 80 % kun oplever en primærinfektion, hvorefter herpesvirus vil gå i dvale resten af livet.

Alle kan få herpes, og derfor gælder det om at tage sine forholdsregler, hvis du gerne vil undgå at blive smittet. Dog er der tale om en særdeles udbredt sygdom, som langt størstedelen af befolkningen har, men hvor mange udvikler antistoffer og derfor ikke mærker noget til den.

Herpesbehandling

Hvis du har herpes, findes der gode muligheder for behandling. Der er både mulighed for medicinsk behandling gennem egen læge eller ved at anvende forebyggende midler, der ikke kræver recept, og som kan afhjælpe et kommende udbrud, når du begynder at mærke symptomer.

Inden for medicinsk behandling gennem receptpligtige midler er der mulighed for både symptomlindring, forhindring af en sekundær infektion og forebyggelse af smitte. Denne form for behandling skal ske gennem konsultation med egen læge. Antivirale midler gives af lægen i alvorlige tilfælde og skal tages med omtanke da de ikke er uden bivirkninger. De virker kun i allerførste fase af et udbrud, når virussen formerer sig, og man bør derfor købe dem på forhånd og have dem liggende parat. Hvis man først skal til lægen, have recept og på apoteket er der hurtigt gået et par dage og så er den virksomme fase forpasset. Antivirale midler virker ved at hæmme virussens evne til at formere sig og det gør herpes kun i første fase i det stadie, hvor der dannes blærer.

Behandling i håndkøb er mere milde produkter, der kan hjælpe med en hurtigere helingstid, smertelindring og forebyggelse. Disse midler virker også mest effektivt i starten af et udbrud i virussens formeringsfase. I senere faser virker de lindrende og hjælper huden med at hele igen.