FACEBOOK

INSTAGRAM

TRUSTPILOT

Hvad er bukkehornsfrø?

Viden om herpes

I dag findes der mange forskellige former for naturlige ingredienser, som vi anvender i hverdagen, til håndkøbsmedicin og meget andet. Heriblandt finder vi bukkehornsfrø, der er nogle helt særlige frø fra planten bukkehorn, som også er kendt under det latinske navn som trigonella foenum-graecum. Planten har nogle helt særlige egenskaber i forbindelse med eksempelvis betændelsestilstande i eller på kroppen, og derfor er det også én af ingredienserne i vores produkter hos QUR Medical.

Bukkehornsfrø – Plantens oprindelse

Måske du har hørt om de små frø før, men hvad er bukkehornsfrø egentlig for en størrelse? Bukkehornsplanten stammer fra Grækenland og er i familie med ærteblomsterne. Planten er etårig og får fine, grønne blade og små hvide blomster, der dufter svagt af karry. Når planten får frø danner den lange fine skulpe ligesom bønner og indeni disse skulpe sidder de små frø. Skulpene ligner bønner, men er længere, tyndere og mere spidse i enderne og ligner lidt horn og derfor har de fået navnet bukkehorn. Det er de små frø, der er gule og helt hårde, der er interessante inden for helse og medicinalindustrien.

Typisk finder du bukkehornsfrø i Sydøsteuropa, Nordafrika og Mellemøsten. Derfor ses planten også i det asiatiske køkken, hvor den anvendes i en lang række af forskellige retter. Planten har nemlig ikke kun frø med fantastiske egenskaber, men kan også fungere som et skønt krydderi i både tørret og frisk form. Bukkehorn dyrkes i det sydlige Tyskland også, og enkelte år har vi kunnet dyrke dem i Danmark også.

Der er rig mulighed for at spise de små frø, og de gavner også kroppen. Typisk vil man anvende en morter for at kværne de små frø til pulver, så de kan anvendes i forskellige retter, i din morgenjuice eller i morgenmaden. Derudover kan de også puttes i vand, hvorefter de bliver bløde og dermed spiselige. Det meget brugte krydderi karry, som er et blandings-krydderi består af en pæn stor del knust bukkehornsfrø. I Kaukasus, hvor de bliver meget gamle, spiser de en grød, som består af knuste bukkehornsfrø lige så tit som vi spiser havregrød herhjemme. Det er mere sundt end det smager godt og derfor anbefaler vi at man bruger frøene på anden vis.

Hvad er bukkehornsfrø godt for?

Bukkehornsfrø indeholder mange aktive stoffer, som har god virkning på kroppen på forskellige måder. De indeholder blandt andet trigonosider, 4-hydroxyisoleucine, galactomannan og trigonelline. De aktive stoffer påvirker i høj grad kroppens metaboliske funktion, og derfor har disse stoffer en god indflydelse på dit blodsukker og kolesteroltal.

Derudover indeholder de små frø også glykosider, som er en gruppe sukkerstoffer som findes i næsten alle planter. Disse gavner kroppen ved at arbejde sammen med kroppens kønshormoner og beskytter imod svampe og giftstoffer.

Hvad hjælper bukkehornsfrø for?

Bukkehornsfrø er det vi kalder en gammel anerkendt medicin plante, som har været brugt i årtusinder. Den er godkendt af både EMA (European Medicines Agency) og den Amerikanske FDA (Frederal Drug Agency) og mange anerkendte undersøgelser viser at bukkehornsfrø har en god indvirkning på en lang række lidelser. De kan også hjælpe med at øge mælkeproduktionen hos ammende kvinder, hvor der kan være tale om en øget volumen på helt op til 100 %. Derfor kan virkningen være effektiv for kvinder med en lav mælkeproduktion.

Derudover hjælper bukkehornsfrø på fordøjelsen grundet et højt niveau af kostfibre og protein. De kan også virke slimløsende, hvilket er med til at øge appetitten, hvis du lider af appetitløshed. De små frø kan også være effektive mod halsbrand, hvis du døjer med dette.

Bukkehornsfrø virker også blodsukkerstabiliserende og er anerkendte for deres antiinflammatoriske virkning (virker imod indvendig betændelse). Mange bruger et omslag  af knust kogt bukkehornsfrø lagt i et klæde på f.eks. en skulder eller et andet led med problemer med god virkning.

Bukkehornsfrø mod betændelse

Hvad er bukkehornsfrøs særlige egenskaber? Dem er der mange af, men særligt mod betændelse er det en fantastisk og naturlig ingrediens. Bukkehornsfrø anvendes særligt i cremer, gel og andre midler, der skal bekæmpe betændelsestilstande såsom herpes. De små frø kan nemlig ses som en form for naturmedicin og har i mange år været anvendt inden for området. Hos QUR Medical anvender vi bukkehornsfrø i vores produkter for netop at få glæde af de mange aktive stoffer, der virker antiinflammatoriske og både forebygger og behandler herpes effektivt, uden at der er tale om et receptpligtigt produkt. I QUR Medical herpes Gel sørger bukkehornsekstrakt for at dit herpessår begrænses i størrelsen og heler hurtigt op.

De små frøs aktive stoffer hjælper på en betændelsestilstand ved at behandle området effektivt og lindre smerter. Før i tiden er knuste bukkehornsfrø blevet anvendt til omslag eller i salve til behandling af forskellige former for betændelse på huden.

Bukkehornsfrø i vores produkter

I alle vores produkter er bukkehornsfrø en vigtig ingrediens, som hjælper med at berolige huden og lindrer smerter ved en række forskellige betændelsesformer. Foruden herpes, har vi også produkter, der kan hjælpe med den røde barnenumse og en universalgel, der kan anvendes til eksempelvis brandsår, insektbid og kløe.

Ved at anvende bukkehornsfrø sammen med andre naturlige ingredienser, kan du få produkter, der er fri for kemikalier, og som alle er dermatologisk testet. På den måde kan du passe godt på huden uden at skulle være bange for parfume, parabener og kemi i dine produkter.