Hvad er forkølelsessår?

Hvad er forkølelsessår?

Forkølelsessår

Forkølelsessår, også kendt som herpes labialis, er en almindelig virusinfektion forårsaget af herpes simplex-virus type 1 (HSV-1). Det viser sig typisk som små, væskefyldte blærer på eller omkring læberne, men kan også forekomme på/i næsen eller hagen. Infektionen er meget smitsom og overføres hovedsageligt gennem tæt kontakt – for eksempel kys, deling af glas, bestik eller personlige genstande.


Mange mennesker oplever det første udbrud i barndommen, hvor virussen overføres fra en voksen med en aktiv infektion. Efter første infektion forbliver virussen latent i kroppens nervebaner og kan genaktiveres senere i livet, især i forbindelse med stress, sollys, sygdom eller svækket immunforsvar.


Symptomerne inkluderer kløe, prikken og svie i det ramte område, ofte efterfulgt af blæredannelse, som senere brister og danner sår. Disse dækkes af en skorpe og heler normalt inden for 1-2 uger. Hos nogle kan forkølelsessår komme tilbage med jævne mellemrum, mens andre kun oplever ét enkelt udbrud i livet.


Da herpes er en virus, kan man ikke kurere den. Behandlingen fokuserer på at lindre symptomer og forkorte helingsperioden. Der findes både håndkøbsprodukter som cremer og plaster, samt receptpligtige antivirale midler til mere alvorlige eller hyppige udbrud. Det er vigtigt at starte behandling tidligt i udbruddet for at opnå bedst effekt.
Forebyggelse handler om at undgå kontakt med inficerede områder, især når der er aktive sår. Brug af solblokker på læberne kan hjælpe med at forhindre udbrud, især hos personer der reagerer på UV-lys.


 

QUR Herpes Gel

Køb din herpes creme her - Effektiv og diskret behandling af herpes 1 & 2

 

Køb her!

 

Tilbage til blog